Hvilken ventilator skal jeg vælge?

Der findes mange typer ventilationsløsning, og hvad der netop er den rette for dig kan være svært at afgøre. Derfor har vi samlet et par tips til dig.

En ventilator til ethvert formål

Først og fremmest skal man gøre sig klart, til hvilket formål ventilatoren skal bruges. I visse tilfælde kan det endda være nødvendigt med flere ventilatorer, som kan supplere hinanden. En ventilator kan bruges til at sikre indeklimaet på kontoret, miljøet på byggepladsen eller til skadeservice.
Ydermere kan vores ventilatorsystemer anvendes til fotooptagelser, private boliger eller større arrangementer, hvor der er behov for en god ventilation.

Effektivt arbejde i barske arbejdsmiljøer

Vores KGK højtryks centrifugal ventilatorer er særligt velegnede til krævende opgaver såsom transportering af luft over længere afstande. De er ekstremt robuste og er derfor i stand til at håndtere og operere i barske arbejdsmiljøer, da de er uigennemtrængelige for stærkt forurenet luft med høje niveauer af støv. Takket være slangetilslutninger på både udblæsnings- og indsugningssiden, så er KGK-ventilatorerne optimale maskiner til at understøtte lufftransport i forbindelse med klimatisering- eller opvarmningsopgaver over lange afstande ved hjælp af forbundne slanger.

Multi-funktionelle ventilatorer

Hvis man har brug for ventilatorer, som skal kunne løse mange forskellige og krævende arbejdsopgaver, så bør man tage et kig på vores TTV-modeller, som er professionelle multi-funktionelle cirkulationsventilatorer. De har kapaciteten til at transportere både kold- og varmluft, hvilket kan gavne ventilationen i fx stalde, hvor der kan opstå en fæl lugt. Derudover er de også nyttige til krævende affugtningsopgaver efter vandskader, ildebrande, røgudløsninger og til beskyttelse mod støvpartikler og farlige gasser ved bygningsarbejde.

Hvis man har været i gang med byggearbejdet i længere tid, så er ventilatorerne også effektive til fjernelse af byggestøv ved nedbrydning eller renovation af kældervægge. Kort sagt er KGKs TTV-modeller mestre i at løse en lang række ventilationsopgaver af forskellig art.
Med ventilation ved affugtning nedsætter man faktisk affugtningstiden med op til 30 %.

En kompetent vejledning

Hvis du har spørgsmål til vores ventilatormodeller eller vil høre mere om deres anvendelsesmuligheder, så ring gerne til os på 45 76 17 00. Med vores årelange kendskab og udarbejdelse af gode ventilationsløsninger er vi parate til at vejlede dig.