Hvad er forskellen på dykpumpe og husvandværk?

Når man har brug for at få flyttet en stor mængde vand, så kan en dykpumpe eller et husvandværk være til stor nytte. Men hvad er egentlig forskellen på disse, og hvilke egenskaber har de hver især? Hvis du også ønsker at blive klogere på disse ting, så læs gerne vores guide.

Dykpumper

Hos KGK forhandler vi flere forskellige modeller af dykpumper. En dykpumpe er velegnet, hvis du gerne vil have pumpet vand fra din kælder, vandbeholder, grundvand eller drænet nedsivningsvand. De fleste pumper kan pumpe rent og let snavset vand.

Vi har ydermere pumper som egner sig til større opgaver såsom udgravninger, grøfter og byggepladser. Her kan dykpumpen pumpe mere beskidt vand og slibende materialer, som håndværkere og entreprenører ofte har brug for. Til landmanden har vi også dykpumper, som er udstyret med en kraftig kniv, som findeler gylle og halm, så pumpen ikke tilstoppes. En opsummerende konklusion er, at der findes dykpumper til enhver situation og formål.

Motorpumper og husvandværk

Motorpumper og husvandværk pumper rent og let tilsmudset vand fra fx søer, brønde og vandopsamlingsbeholdere. Pumperne har alle mekaniske pakninger, så de tåler også at pumpe visse aggressive kemikalier. Motorpumper og husvandværk anvendes til løft af vand eksempelvis i forbindelse med havevanding og overrislinger. Med en motorpumpe eller husvandværk får man en lydløs og pålidelig maskine, som er fuldautomatisk i drift. Dette betyder, at pumpen starter automatisk, når du åbner for vandet, samt stopper når du slukker.

Flere anvendelsesmuligheder

Hvis man uheldigvis kommer ud for, at kælderen eller andre rum bliver oversvømmet, så kan man bruge en motorpumpe, såsom en Honda benzinmotor, til at flytte rent eller lettere snavsede vand. Vores Honda benzinmotor kan pumpe op til 930l/min og sørger altså for en effektiv og hurtig flytning af vand. En benzindreven pumpe kan desuden bruges til at opfylde en havedam. Pumpehuset i benzinmotoren er lavet af aluminium og er af høj kvalitet, hvilket resulterer i, at de kan bruges til selv de hårdeste og tungeste flyttejobs.

Hvis du har brug for råd og vejledning om valg af dykpumpe, motorpumpe, husvandværk eller tilbehør til disse, så er vi hos KGK klar til at hjælpe dig på tlf. 45 76 17 00.