Hvilken kompressor skal jeg vælge?

Når du skal vælge en kompressor, så er der flere ting, som du skal overveje. Vi har samlet en liste over de mest gængse ting, som du bør tænke over, inden du vælger en kompressor.
Nedenstående overvejelser vil gøre købsprocessen markant lettere, hvor vi gerne vil guide og vejlede dig til at vælge det rette produkt til dit behov.

1. Hvad skal kompressoren bruges til?

I forhold til anvendelsen er det værd at overveje, hvilken type værktøj kompressoren skal have samt hvor meget luft de bruger i liter per minut.

2. Hvordan skal kompressoren bruges?

Her er det vigtigt at gøre sig nogen tanker om, hvilken arbejdsopgave kompressoren skal anvendes til. Forestil dig gerne hvordan en typisk arbejdsdag ser ud, og hvor ofte det vil være nødvendigt at skulle bruge kompressoren. Skal den køre i længere eller kortere tid ad gangen?
Forskellige kompressormodeller har forskellige kapaciteter, og nogle kan holde til flere timers uafbrudt arbejde mens andre er nyttige til mindre småopgaver.

3. Oliefri versus olieholdig

Man skal også gøre sig nogle overvejelser om, hvilken type kompressor man reelt vil få mest gavn af. En oliefri kompressor giver renest luft og der er mindre vedligeholdelse end ved en olieholdig kompressor. Fordelen ved en olieholdig kompressor er, at den giver længst holdbarhed. Til en olieholdig kompressor skal man dog være opmærksom på samt huske at fylde olietanken op, for at kompressoren er arbejdsdygtig. Der findes også en tredje type kompressor, som er skruekompressoren.

4. Tankstørrelse

Det siger nærmest sig selv, men det også ærgerligt at overse vigtigheden af, at luftkapaciteten er afhængig af tankens størrelse. En stor tank giver mere luft til rådighed og dermed muligheden for at betjene flere værktøjer i længere tid. Her er det igen fornuftigt at forestille sig, hvilken arbejdsrolle kompressoren skal udfylde og kravene til den.

5. Transportabel versus stationær

Hvis kompressoren kun skal bruges til ét formål på en enkel lokation, så er der intet i vejen for at vælge en stationær model. Mange stationære modeller er ofte lidt tungere og har større kapacitet. Hvis man derimod arbejder i et erhverv, som kræver, at man er mobil, så bør man gå efter en transportabel kompressor med fx hjul. Hermed lettes flytningen fra en arbejdsopgave til den næste.

6. Stempel versus skrue

Man skal overveje, om man ønsker en stempel- eller skruekompressor. En kompressor med stempel er billigst, men den giver mindre luft og kræver kølepauser på max 50 % hver time. Med en skruekompressor har man mere frihed, da den giver mere og renere luft. Derudover må den køre uden pauser, og man har derfor mulighed for at arbejde i lange træk.

7. Strømstyrke og spænding

For at de fleste kompressorer skal kunne fungere, så skal de være tilsluttet en strømkilde. Her er det vigtigt at notere sig, om der er begrænsninger i forhold til dette. Kan man fx kun anvende en strømkilde med 230, 400, 12 eller 24 volt? Hvis dette er tilfældet skal man huske at finde en kompressor, som matcher strømkilden. Andre kompressorer er benzindrevne, og man slipper dermed for at skulle tage hensyn til en strømkilde.

8. Vægt og størrelse

Kompressormodeller fås i alskens størrelser. Fra små handy hobbykompressorer til kompressorer, som fylder et mindre rum. Derfor skal man huske at være opmærksom på, om der er plads til kompressoren det tiltænkte sted.

9. Støjniveau og andre miljøforhold

Hvis man skal operere med en kompressor på et sted, hvor der er krav til støjniveauet, så bør man gå efter en kompressor, som har et lavt støjniveau. Arbejder man eksempelvis på en byggeplads, hvor der alligevel er larm, så kan støjniveauet være underordnet.